Clearing Basic

Hjerteakademiet er vært for Art Reades næste kursus i Danmark.

Clearing Basic træningen er et oplevelses baseret kursus. Der veksles mellem undervisning og øvelser, på en sådan måde, at det du lærer, ikke blot bliver til viden, men til decideret erfaring og en integreret del af dig.

Art bygger sit kursus på et bredt fundament indenfor personlig udvikling, men med et grundprincip om at vælge fra kærlighed (og ikke fra frygt). Arts viden og erfaring er så grundlæggende og dyb, at det giver kurset en helt særlig tyngde. Han kombinerer indiansk intuition med kendskabet til den menneskelige selvhelbredende kraft på en moderne og klar måde

På kurset gennemgår du dit livs historier på forskellig vis og foretager bevidste korrektioner, som vil føre dig tilbage til selvrespekt og ansvar for din egen eksistens.

Tidligere deltagere fortæller at kurset har lært dem:

  • At tage ansvar for sine egne oplevelser.
  • At få ryddet op i fortiden – give slip på gamle mønstre.
  • At kunne skabe og vedligeholde sunde og givende relationer.
  • At få fokus over på at bidrage til verden.
  • At få værktøjer til fortsat læring af alle de små ting i hverdagen.

På Arts kurser lærer du klare og praktiske værktøjer til at hjælpe med at opbygge mere fysisk, følelsesmæssig, mental og åndelig sundhed.


”Hvis du gik på selvudviklings kurser i 80’erne har du sikkert mødt Art Reade og hans berømte Clearing kurser som vi alle tog med stor begejstring. Personligt blev det starten på min rejse i personlig udvikling og satte så mange personlige ting på plads for mig, som stadig er lyslevende i mit liv. Selvom Art er en ældre herre nu er han ”still going strong” og det er med stor glæde at vi her kan tilbyde dig endnu et Clearing Basic kursus i Danmark til sommer.

Jeg kan varmt anbefale dig denne mands visdom hvad enten du er ny eller du er genganger – jeg glæder mig meget.”

Charlotte Fruergaard, Hjerteakademiet.


1. – 3. juni 2018

PRIS
Kurset koster: 3.000 kr.

BEMÆRK
Der er begrænsede pladser.